Anbefaling: De varmeste anbefalinger

De varmeste anbefalinger

Tusinde tak til Rikke og LabVikar.

Jeg tog uddannelsen til laborant sammen med Rikke. Jeg ved at Rikke er et kreativt, ihærdigt og anderledes tænkende menneske. Så da jeg i juli 2011 stod uden job, vidste jeg, at jeg skulle have fat i Rikke og LabVikar.

Min personlige samtale med Rikke var utrolig inspirerende. Hun fik mig til at tænke i helt andre baner. Jeg følte, jeg var den eneste ene. Hun var der 100 % for mig. Også når jeg efterfølgende havde brug for hjælp til at skrive ansøgninger. Hun gav mig et kærligt spark bagi.

Jeg har også været så heldig at være på LabVikar´s blodprøvetagningskursus. Et kursus jeg varmt kan anbefale til alle andre, der vil øge deres kompetencer, og stå bedre i forhold til jobsøgning. Jeg fik job som laborant på KBF, OUH, 2 dage efter jeg havde afsluttet LabVikar´s blodprøvetagningskursus. Kurset hjalp mig helt klart et godt stykke ad vejen, imod mit nye job.

Jeg kan kun sige, at jeg fik fornyet energi og troen på mig selv tilbage, ved at samarbejde med LabVikar (Rikke). Så de varmeste anbefalinger til Rikke og LabVikar.